Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Du skal acceptere vores vilkår og betingelser for at kunne gennemføre købet.

Designer

John Becker

Designer, væver og forfatter John Becker tegnede sit første design for Georg Jensen Damask i 1959. Det blev startskuddet til et mangeårigt samarbejde mellem Becker og firmaets direktør Bent Georg Jensen. Sammen skabte de – med Becker som designer – mere end 35 forskellige udtryk, hvoraf flere stadig har plads i kollektionen.

John Kristian Becker (1915-1986) blev uddannet hos Gerda Henning på Kunsthåndværkerskolen og hos Geismar på Den danske væveskole i 1938 og blev derefter ansat på Gerda Hennings private vævestue, hvor han især fik lejlighed til at væve damask. I 1946 åbnede han sammen med sin hustru Kirsten Becker eget håndvæveri i Søllerød, hvor de fortsatte arbejdet med at udforske damaskvævningen og jacquarvævens muligheder for design præget af en stram komposition og en rigdom i detaljerne. De fik blandt andet succes med produktion af antependier, messehagler og alterduge, og John Becker har arbejdet sammen med Arne Jacobsen om et scenetæppe til Munkegårdsskolen og gardiner til SAS-huset.

I Georg Jensen Damasks kollektion er viskestykket Becker 63 tegnet af John Becker.